Fri fragt v/køb over 1000 kr
Gode tilbud i shoppen
Tilfreds eller pengene retur
Ring på tlf: 76 25 55 88
Paul Jaboulet Cornas Magnum Se fuld størrelse

Paul Jaboulet Cornas Magnum

MAGNUM 2006

Land:
Frankrig
 
Område:
Cornas / RHone
 
Druer:
Syrah
 
Årgang:
2006
 
Alkohol:
13,5%

Flere detaljer

17229

DKK 749,00 inkl. moms

Producent:
Sammen med nabodistriktet St. Peray udgør Cornas den sydligste spids af det nordlige Rhône og ligger lige overfor byen Valence. Distriktet omfatter kun ca. 90 ha. beliggende udelukkende i Cornas kommunen. Her er skråningerne ret stejle støttet af små terrasser, og jordbunden består hovedsageligt af smuldrende granitsten og glimmer (micca).
Det er en fornøjelse igen at opleve de stejle terrasser med deres flotte støttemure bag ved landsbyen Cornas dækket med vin og de lavtliggende marker beplantet med frugttræer. Den periode hvor det modsatte var tilfældet er ikke så fjern. Det sprudler med nye initiativer og nye beplantninger på de øverste skråninger som i mange år havde stået udyrkede hen.
Selvom Cornas distriktet ligger i nærheden af Hermitages, er vinene derfra ofte mere behagelige at drikke i deres ungdom. I duften finder man ofte nuancer af røde bær, peber og en smule lakrids. Med alderen – og det må mange Cornas-vine gerne få – oplever man komplekse karakterer af trøfler, syltede frugter, lakrids og læder.
Producenten
Efter Gérard Jaboulets pludselige død i slutningen af 1990’erne oplevede firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Jaboulet i 2006 er firmaet nu igen i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man i dag ejer ca. 100 ha. vinmarker. Desuden er familien ejer af et Cognachus, Château la Lagune i Bordeaux og siden 2014 det berømte Château Corton-André i Bourgogne.
 
Den ældste datter i familien, Caroline Frey, fik i 2006 ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets eksisterende marker i bl.a. Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray – uden tvivl nogle af områdets bedste – er blevet grundigt renoveret, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu, Châteauneuf-du-Pape og Vacqueyras er blevet købt.
 
 
Smagenoter:
Cornas ”Les Grandes Terrasses” har en dyb, rubinrød farve med violet skær. Den har en pragtfuld, koncentreret og kompleks duft af modne røde bær, krydderier og engelsk lakrids. Smagen er ligeledes meget kompleks med mørke, vilde bær, sorte kirsebær, violer og en smule vanille til sidst. Den slutter utrolig elegant
 
Vinifikation:
Cornas ”Les Grandes Terrasses” henter sit navn fra de ekstremt stejle terrasser med støttemur man finder langs floden i den nordlige del af Rhône-dalen. Vinen er lavet på Syrah-druer som hentes på en enkelt parcel på 1,35 ha. Jaboulet ejer i appellationen. Vinstokkene er mellem 10 og 60 år gamle og giver max. 30-35 hl./ha. Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen bliver gæret på ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i et år på træfade, hvoraf de 20% er nye.
 
Serveringsforslag:
Cornas egner sig godt til and, lam, vildt, og okse.
Temperatur: 16-18°C.